fredag den 21. oktober 2011

Hurtig runde i haven.

I dag fredag, dagen hvor vi har været på markedet i Brørup.
Vi kom ført hjem kl. 14,30. Skulle lige have en kop kaffe og så en hurtig runde i haven med kameraet for at tage et par billeder. Et barnebarn ville komme på ferie fra i dag sidst på eftermiddagen og til i morgen eftermiddag, så det skulle jo gå lidt hurtigt, hvis jeg skulle nå at få et par billeder.
Jeg vil begynde med et billede fra baghaven. Redekasserne er forlængst forladt. På græsplænen er der efterhånden mange nedfaldne blade fra træerne. Ingen tvivl. Efteråret er over os. Til morgen var her kun 1 grads varme.

Fra baghaven.

Billeder der viser at det er efterår.
Kejsertræet har mistet sine blade og nu står stammen bare som en søjle der rager op imod himlen.


Kejsertræ.


Gunnera, Mammutblad ( vi har ret så mange) har sagt farvel og skal snart vinterdækkes.


Gunnera, Mammutblad.


Den Hvide Syren har fået smukke efterårsfarver.


Hvid Syren.


Ærteblomsterne. Lathyrys har også måtte bukke under for frosten. De har ellers stået så smuk hele sommeren.


Ærteblomster. Lathyrus.


I kanten af skoven lige ind mod haven opdagede jeg et muldvarpeskud. Jeg håber ikke at Muldvarpene finder vej ind i haven. Det vil være ret så træls.


Muldvarpeskud.


Lidt af en overraskelse. Jeg er endnu ikke nået ned til højen ved broen for at gøre vinterklar. Der opdagede jeg en stor Mælkebøtte, der havde en smuk blomst, og den var besøgt af en Bi. Jeg troede at Mælkebøtterne for længst var færdig med at have blomst på denne årstid.


Smuk Mælkebøtte.


Sciadopitys, Verticillata har også fået smukke farver.

Sciadopitys, Verticillata.


Selv Lærketræerne er ved at skifte farve.

Lærketræer.


Her en Hvid Sct. Hansurt hvis blomster er visnet ned, men bladene har fået ret så smukke farver.


Hvid Sct. Hansurt.


Elefantgræsset er efterhånden kun grøn i toppen.


Elefantgræs.


Her et billede af en gammel vandpumpe. En Mejse har i de sidste tre år bygget rede nede i pumpen. Det har været morsomt af følge den lille fugl, når den fløj ned i reden og kort tid efter igen forlod stedet.
Som i kan se så står pumpen på en meget råddent stub. Den bliver vi måske nødt til at skifte ud til foråret.


Gammel vandpumpe.


På markedet  var der i dag tilbud på 5 poser blomster løg for KUN kr. 50,- Det kunne jeg ikke stå for.
Jeg glæder mig allerede til foråret, når de kommer med blomst.
Jeg slutter i dag af med billedet af disse løg poser.


5 poser blomster løg.















14 kommentarer:

  1. Lovely pictures! I see you will be planting spring bulbs.

    SvarSlet
  2. Ooooh it's cold where you are! We have had lots of rain today and everything is dripping. Our gunnera will be a little longer waiting to be covered in straw for the winter.

    SvarSlet
  3. Du har veldig mye spennende i hagen.

    I dette innlegget la jeg spesielt merke til Paulownia tomentosa.
    Jeg har prøvd å så keisertre, men det ble ikke noe av.

    SvarSlet
    Svar
    1. Husk at kejsertræets frø er lysspirende og skal derfor lægges oven på en blanding af fint pottemuld (jeg har sigtet det) og sand. frøene spirede hurtigt indendørs og skal ud i potte i læ og sol og igen tages ind igen når der er frost i luften. Senere - når det bliver større får det en fast plads i solen. Venlig hilsen

      Slet
  4. Ja der er tydelige tegn på efterår må man sige.
    Sikke en kup du gjorde med de billige forårsløg, dejligt.
    Ha´en dejlig miniferie med barnebarnet.

    SvarSlet
  5. Jaaa, nu går trädgården in i vintervila och jag tycker det är vackert nu också, det är vilsamt och stillsamt....Agneta kram

    SvarSlet
  6. For en vakker hage du har, og alle disse fine bildene på din blogg. Ha en fin helg.

    SvarSlet
  7. Ja, det er efterår. Men sikke et herligt vejr i dag. I hvert fald her på Sjælland, håber også hos dig.

    Hvor er Sciadopitys smuk - den kender jeg ikke, men skal have kigget lidt mere, tror jeg.

    Du skal lige vide at jeg så glad for alle dine kommentarer, får desværre slet ikke kommenteret så tit hos dig.

    Og de der syrebeholdere - jeg kan godt forstå I faldt for dem, jeg synes også de er virkelig smukke.

    SvarSlet
  8. Sikke smukke biulleder, og dejlige træer og planter.
    Hvor mon du befinder dig henne?
    Tak for hyggeligt besøg på min blog.
    Lørdagshilsener,Dorthe

    SvarSlet
  9. Det er fine billeder fra din have! Efteråret er over os, og nu må vi glæde os til, at alting pibler op og springer ud igen.
    Ønsker dig en rigtig god weekend!

    SvarSlet
  10. No niestety jest jesień. Liście opadają i trzeba je ciągle grabić. Kwiatków już prawie nie ma w ogrodzie. Robi się coraz smutniej, ale miałaś jeszcze odwiedziny pszczółki :-). Pozdrawiam

    SvarSlet
  11. Mit kejsertræ har stadig bladene, men kønt er det slet ikke længere. Bladene er absolut heller ikke kønne, når de falder ned.
    Jeg synes jo nok, det var et parasoltræ, du præsenterede, fint navn. Hvor gammelt er det? og hvor gammelt er kejsertræet?
    Godt køb 5 poser for en 50er, det var ikke til at stå for.

    SvarSlet
  12. Tak til alle for jeres venlige kommentar.

    Helle. Tak vi har haft en dejlig minni ferie sammen med barnebarnet.

    CuginaK. Jeg er da glad hver gang jeg får en kommentar.

    Dorthe.
    Jeg bor i Jylland. Ribe Landevej 109, 7250 Hejnsvig. Billund Kommune.

    Høneballehaven. Gunnera og Kejsertræet er omkr. 3 år.

    SvarSlet
  13. Howdy! Do you κnοω if theу make аny рlugins
    to assіѕt with Search Engіnе Oρtіmizаtion?
    I'm trying to get my blog to rank for some targeted keywords but I'm not seeing veгy good gains.
    If уou knοω of аny pleаse ѕhare.

    Thanκ you!

    Also ѵіѕit my weblog :: http://www.sfgate.com/business/prweb/article/V2-Cigs-Review-Authentic-Smoking-Experience-or-4075176.php

    SvarSlet