onsdag den 10. august 2011

Pigæble.

Vi plejer altid at have nogle Pigæble i haven. De første er kommet via. fuglefrø. I år troede jeg ikke vi fik nogen, men jeg opdagede pludselig, at der alligevel var en plante med blomst.


Pigæble.


I dag har jeg fået de sidste Storkenæb plantet. De fik en plads imellem Elefantgræs og Blærespiræa. Der er der kun nogle få planter ind mod søen, og nogle Forglemmigej, og dem kan Storkenæb godt gå sammen med.


De sidste Storkenæb er kommet i jorden.

Da jeg var færdig med at plante Storkenæb lå der i bunden af kassen den her lille "fine sag". Jeg ved ikke hvad det er for noget. Kan det mon være græs, Lilje eller ???


Lille "fin sag".???


Sidste år byttede jeg mig til mange stauder bl. a. den her fine plante.


Staude.



Staudens blomst(nærbillede).


Her en lille fin plante der breder sig ved at smide frø. Der kommer dog ikke så mange planter, men de kommer lidt rundt omkring i bedet og er lette at fjerne.


Lille fin plante.


I dag er vi endelig blevet færdig med at gøre ren rundt ved Spireahækken langs med vejen. Jeg begyndte så småt i går. De var hel tilgroet i græs. Nu er græsset fjernet og nyt jord fyldt på.


Spirerehækken.

Jeg er i gang med at luge og kultivere det ene staudebed i forhaven. Det er nu ikke let at gøre ren, for det har regnet og regnet i de sidste mange dage. Træls. Vi får nemlig besøg af Hejnsvig - Vorbasse - Grindsted Havekreds den 23. aug. kl 19. Da har de havevandring her. Bagefter skal vi ud at se en anden have. Jeg håber derfor på mindst 8 dage med fin solskinsvejr. Hvis ikke så bliver det vanskelig at fremvise en ren have.


Lidt af staudebedet.











9 kommentarer:

  1. Ja det er ikke nemt at gøre noget med al den regn, men vi håber på solskin i næste uge.
    Din lille fine plante er en:
    Matrem er en stærkt duftende buskagtig urt, med gulgrønne blade og hvide kurvblomster med gul midte. Den bliver ca. 60 cm. høj, og blomstrer fra juni-august.
    Den stammer fra Sydøsteuropa, men ses nu forvildet på hele den nordlige halvkugle.
    Det en plante der var typisk for de gamle bondehaver, hvor den blev dyrket i staudebedet. Den trives også i krukker.
    Planten er 1-årig til kortvarig flerårig, men sår sig selv så rigeligt at den sjældent forsvinder af sig selv. Der findes sorter med mere gyldent løv og/eller fyldte blomster.
    Jeg kender ikke den gule staude, den minder om en georgin på bladene, men det er det vel ikke.

    SvarSlet
  2. Hej!
    Kul du hittade till mej! Vilken fin trädgård du har! Är det hjortar du har till granne? Ha en bra dag/Christina

    SvarSlet
  3. Verkligen ett Paradis du visar.
    Återkommer gärna.
    Ann.
    Gummans Trädgård

    SvarSlet
  4. Hello,
    too much health in Denmark ..
    Thank you for your very kind comment.
    You have very nice blog.
    Beautiful images and forest animals!
    Have a beautiful day and I look forward to.
    Jarka

    SvarSlet
  5. tak for kommentaren på min blog :) det er skam skønt med lidt hjælp i haven, og det er supergodt at de selv også gerne vil hjælpe til.... endnu da... ;) fortsat go' dag

    SvarSlet
  6. Delighted to meet you
    Visiting your blog has been a pleasure

    SvarSlet
  7. Din "lille fine plante" er en Matrem. Den er god mod Migrene.


    Bare jeg have en.

    Kh. Marianne
    Den Helbredende Have

    SvarSlet
  8. Tak til alle for jeres venlige kommentar.

    Høneballehaven. Tak for din hjælp med navnet på den lille fine plante. Jeg har haft den i mange år, men ingen har kunnet fortælle hvad den hed.
    Som du skriver minder den Gule Staude om en Georgine på blomsten, men stænglen er lige som på billedet af nr. 4 den 8. aug.(blomsten gul med brun inden i).

    Velkommen til de ny medlemmer som fast læser på min blog. Det glæder mig.

    SvarSlet