torsdag den 13. marts 2014

Jeg nåede det...

Igen igen en dejlig solskinsdag og blå himmel, men her har været frostgrader for græsset var hvidt til morgen, og der var is på vandet i søen i baghaven, da jeg gik en runde.

Det første jeg så, da jeg åbnede døren var en enlig due på taget af laden.




Blå himmel.





Is på vandet.





Rimfrost på græsset.


Se træernes skygge på gavlenden.


Jeg kom først i haven kl. 13,30 i dag. Vi skulle en tur til Grindsted. Havde der efter en aftale om at vi kunne blive klippet kl. 10,30 . Bagefter lige en tur forbi Doris for at se hvordan det så ud efter at taget var blevet ordnet. Der var jo gået tagplader i stykker under stormen Bodil. Det så fint ud.
Så er det da på plads.
Hos os er der også ved at blive skiftet tagplader ud, men det tager tid, for der er ret så mange der skal skiftes. Ny tagrender skal der også til.

I dag ville jeg ha´ det sidste af staudebedet ud mod kreaturerne ordnet. Jeg nåede det men blev først færdig kl 17,20, men så var min energi også opbrugt for i dag. Heldigvis havde Erhardt skrællet kartofler, så aftensmaden kom ikke til at stå på ris.

Før.


Før.
Lidt tættere på.


Efter.


Endelig blev jeg hel færdig med et af de mange
staudebede, jeg ikke nåede igennem sidste år.
Nu begynder baghaven ved stuehuset da at ligne
noget igen.


Solnedgangs billede.



I dag slutter jeg af med et billede af den første snepryd i blomst.

Snepryd.

Håber i har haft tid til at nyde det fine vejr i haven.













3 kommentarer:

  1. Du maler dagen blå - starter med en blå himmel og slutter med blå blomster.

    SvarSlet
  2. Sikken energi du har. Det bliver bare så flot i din have.

    SvarSlet
  3. Takker for jeres venlige hilsen.

    SvarSlet