tirsdag den 24. december 2013
mandag den 23. december 2013
Smuk solopgang.
Smuk solopgang.
Da jeg kiggede ud af døren til morgen så det noget gråt ud, men en lille times tid senere fik vi en rigtig smuk solopgang.
Se lige her hvad familien kom med til os i går. Hvor er vi bare heldige.
Den har Vivi lavet.
Jeg har slet ikke fået lavet juledekorationer i år. Vi har fået en markeds kollega til at dekorere en rød træsko i glasfiber, som vi havde.
Dagen er gået med lidt oprydning efter julefrokosten i går.
Sendt nogle julekort over nettet. Risen er kogt og klar til at lave ris a la mande af i morgen. Anden ligger i køleskabet, steg og medister tager jeg op i morgen tidlig.
Juletræer er blevet pyntet her i aften.
Vi bliver kun 3 juleaften. Doris kommer hjem og holder jul sammen med os.
Jeg mangler kun at bage et par lagkagebunder og skrevet et par julebreve over nettet og ligeledes sendt nogle flere julehilsner også over nettet.
Det har jeg jo hele dagen til i morgen.
Så er jeg klar til at holde jul.
Er i også klar???
søndag den 22. december 2013
Vintersolhverv.
Vintersolhverv.
Så er det i dag hvor dag og nat er lige lange. Nu kan vi glæde os til at fra i morgen bliver dagene længere.
Man siger godt nok, at dagene længes og vinteren strænges, men vi kan da fryde os over, at vinteren ikke kan blive så lang i år.
Her kommer billeder fra min hurtige tur i haven til morgen. Som i nok har bemærket har vi holdt julefrokost for hele familien. Vi har haft en rigtig god og hyggelig dag. Altid dejligt at mødes.
Der var rigtig fugle kvidder til morgen.
Lige et kort klik ind i gildesalen hvor frokostbordet er dækket.
Selvfølgelig med lys og askebæger, selv om Erhardt og jer ikke er ryger.
Et par nisser har også sneget sig ind.
Håber i alle har haft en god søndag.
lørdag den 21. december 2013
Stemningsbilleder på en regnvejrsdag.
Stemningsbilleder på en regnvejrsdag.
Endnu en dag hvor det regnede. Alligevel måtte jeg en runde i haven.
Engelsk græs.
Nu kan det snart være nok med al den regn.
Jeg forstår ikke,
at hønsene ikke bliver inde i hønsehuset.
Duerne var i dueslaget da jeg kom for at fodre.
Akita ventede på,
at jeg skulle blive færdig med at fodre.
En enkelt guldfisk.
Dagen før vi får familien hjem til julefrokost.
Jeg har kogt medister, hvidkål og æg, så det er klar til i morgen.
Badeværelset er gjort ren.
De sidste 11 julekort er også skrevet og postet. Sent men med lidt held når brevene nok frem på mandag, hvis posten da kører ud.
. Hjertet er hængt op til julekortene og julebrevene.
I aften har jeg fået julepyntet. Sent men bedre sent end aldrig. Det kommer først ned til Hellig Tre Konger. Gammel skik som jeg har taget med fra barndomshjemmet.
Kravlenisser fra 60 erne hører med. Her kommer billeder af nogle af de gamle kravlenisser.
En lille nisselandsby blev det da også til.
Når stjernen i terrassedøren kommer op, så kommer jeg i julestemning.
Stjernen ER tændt.
I morgen tidlig skal der lige vaskes et par gulve, så er jeg klar til at tage imod familien.
Håber i har haft en god dag.
fredag den 20. december 2013
Yes... Vi fik solen at se.
Jeg stod tidligt op til morgen og fik bordet dækket til på søndag, hvor vi får familien hjem til julefrokost. I år bliver vi KUN 22. Der er desværre nogen der ikke kan komme. Det kan jo efterhånden være vanskeligt at samle alle p. g. a. arbejde og andet.
Yes vi fik solen at se.
Hold op hvor det regnede til morgen og til langt hen på formiddagen, men vi fik dog solen at se. Det har skiftevis været lidt sol og byger.
Fredag og vi plejer at stille op på markedet i Brørup, men i dette vejr havde vi nu ikke lyst. Midt på formiddagen kørte vi en tur den hen, men der var ikke mange besøgende. Nogle kræmmer havde dog stillet op med gran, ting til kirkegården og frugt. Enkelte stod da også med ting og sager. Vi kørte hurtigt igen. Til ABC i HOLSTED, hvor vi fik købt ind til julefrokosten på søndag og julemaden til juleaften. Bagefter til Grindsted for at købe den sidste julegave.
Nu er alle gaver pakket ind og klar.
Julepyntet har jeg endnu ikke nået, men et par små ting har dog fundet plads.
Da jeg gik ud for at få et solnedgangs billede begyndte det at regne, så det blev et billede uden solnedgang.
Det blev mit indlæg i dag.
Kort ganske vist, men lidt er vel bedre end slet intet.
torsdag den 19. december 2013
Grå, regnfuld og trist dag.
I dag har vi haft en grå, regnfuld og trist dag. Håber snart at vi får solen og se.
Billedet er taget til morgen ud af forretnings døren.
Kl. 15,26 så himlen sådan ud mod syd ind over skoven.
Jeg kom slet ikke en runde i haven. Jeg har brugt hele dagen på at pakke julegaver ind til børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn og skrive julekort til alle og enkelte fødselsdags kort, så dagen er bare gået. Jeg mangler endnu at få pakket en gave ind. Indpaknings papiret slap op, og så mangler vi at få købt den sidste gave. Det hele skal være på plads til søndag for da får vi familien hjem til julefrokost, og så skal de gerne have gaverne med hjem.
Jeg slutter i dag af med et billede af et par nisser.
Ha´ en god aften.
onsdag den 18. december 2013
Urnenedsættelse.
Morgen billeder.
I dag har vi haft en grå og vandkold dag.
Så kom vi til dagen hvor mors urne skulle nedsættes
. Os søskende med ægtefæller, mødtes på kirkegården kl. 12,30.
Et af mors børnebørn og 2 oldebørn, 2 søskende en dreng og en pige ( skolebørn) var der også.
Drengen satte urnen ned.
Da den var sat ned og stenen lagt på igen samt blomster og "puder" var kommet på plads, så sang de 2 søskende.
Nu tændes 1000 julelys.
Nu tændes tusind julelys
på jorden mørk og rund,og tusind stjerner stråler ned
fra himlens dybblå bund.
Og overalt udspredes nu
julens glade bud:
at født er Herre Jesus krist
vor frelser og vor gud.
Du stjerne over Betlehem
oh, lad dit klare skin
med tro og håb og kærlighed
i alle hjem nå ind.
I hvert et hjerte trist og mørkt
send du en stråle blid
en stråle af Guds kærlighed
i denne juletid.
Der skulle også ha` stået
Tak for alt.
Det glemte stenhuggeren.
Bagefter var vi hos en af mine brødre og svigerinde, der bor i Brørup.
De gav æbleskiver, gløgg, kaffe og småkager.
Hyggeligt.
Stor tak til Knud og Thora for alt hvad i har gjort.
Abonner på:
Opslag (Atom)

