Viser opslag med etiketten Haven i februar 2013.. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Haven i februar 2013.. Vis alle opslag

tirsdag den 26. marts 2013

Solen har magt nu

Nu har solen fået magt, så sneen smelter lidt efter lidt, og forårsblomsterne kigger frem igen. 
I dag har vi haft en rigtig flot solskinsvejr og tænk varmegrader...
Dagens billeder taler for sig selv.






























I dag var der fugle kvidder over alt, så mon ikke foråret
kommer nu......
Det håber jeg på.






Her er krokus blevet fri af sne.



Det varer heller ikke længe før sneen er væk ved erantis.
Hvis vi da ikke overraskes af et nyt snefald, hvad jeg ikke håber.



Nu må det snart være sæson for have møbler.
 Den anden dag fik jeg vor hjælper til at hjælpe mig med at finde kurvemøbler frem fra lageret. 
Vi håber på vi kan sælge nogle til påske, hvis altså vejret vil være med os.

Kurvestole.


Jeg er så glad..
Det er Akita også.

Jeg vil slutte af med og fortælle, at Erhardt kom hjem i går kl. 16, så i kan nok regne ud, at jeg er glad.
Han har det "godt", men kan bare ikke lave det mindste. Det gør nu ikke noget, bare han må ha` det fint og ikke ha´ondt. 
Nu kan han da være oppe og holde til at se fjernsyn, dejligt.
Det er da meget mere hyggeligt at være to end som bare selv sidde og kigge på fjernsynet.
Han skal afsted rigtig mange gange enten til Grindsted for at få taget blodprøver og så ellers til Odense igen og igen i hvert fald det første halve år.              

Jeg skal ha´ mit første øje opereret d. 24. april og det andet øje den sidste dag i april. Skal til kontrol d. 25 april og d. 1. maj. Der efter til kontrol hos egen øjenlæge og 6 uger derefter skal jeg ha´taget et syns prøve. Håber det hjælper, så jeg kan komme til at køre bil igen, men det har øjenlægen nu ikke lovet. 
Jeg krydser fingre for, at det MÅ lykkes.
Vi har aldrig haft brug for en kalender, men det er da lige før, at det kan blive nødvendigt....
Som i kan se, så kommer vi ikke til at kede os.

Håber dog der bliver tid til haven.

Ha´ en god aften.










lørdag den 23. marts 2013

Flot men kold morgen.

Da jeg vågnede skinnede solen. Det var em flot men kold morgen. 
Jeg skulle være færdig med at vande og fodre dyrene og selv være klar til at tage hjemmefra til kl. 8,15. Da ville gode markeds venner komme forbi og tage mig med til marked i Tørring og køre mig hjem igen. Det er guld vær at ha` sådan nogle venner.
Jeg trængte godt nok også til at komme hjemmefra og få tankerne ledt hen på noget andet.
Det har været en dejlig dag. Alle kræmmer er så søde, så nu har jeg fået ladet op igen.
Jeg fik taget nogle billeder inden jeg tog afsted.




























Ikke lige til at se det, men her er det fjerkræ
der er fløjet op på taget af huset via nogle halmballer,
Håber de tager den rigtige vej tilbage til indhegningen,
så de ikke ender som føde for rævene.







Det er hvad jeg har at byde på i dag.

Ønsker alle en god lørdag aften.














torsdag den 14. marts 2013

BLOG PAUSE....

Det bliver kun til dette i dag. Jeg har ikke haft den store lyst til at tage billeder i dag.'
Erhardt blev indlagt på sygehuset i går. Jeg venter efter at høre, hvad lægerne finder ud af.
Hans blodprocent var i går til morgen 4,5  til aften 4,2 og i dag til morgen 3,9.
Han har fået taget rygmarvsprøve i dag. Må ikke få blod før de har resultatet af prøven fra Odense. Håber de når det i dag....

I går trængte jeg bare til at få lidt frisk luft, så jeg gik en tur ned til vejen inden det var tid til aftensmaden. Nedenstående billeder er fra turen.













Et par morgen billeder blev det da også til.















Jeg fik  vor søn til at komme hjem og køre træpillerne fra laden og om til fyrerummet.
Her har jeg båret noget af træpillerne ind.

Og nu her til aften er alt det hele kommet i hus. 


Slutter af med et kig ind i indhegningen til lamaerne.


Doris kørte mig til Esbjerg i aften. Jeg er lige kommet hjem. Erhardt flyttes til Odense i morgen, så jeg holder lige en  

BLOG PAUSE.

Kan i alle ha´ det godt til jeg vender tilbage igen.














torsdag den 28. februar 2013

Efter kalenderen sidste vinterdag.

Efter kalenderen er det sidste vinterdag.
Solen fik vi ikke at se, nej dagen har været en smule diset, grå og noget blæsende. Hen mod aften fin regnede det også lidt.
Jeg krydser fingre for, at dagen i morgen må blive en rigtig fin forårsdag med solskin, blå himmel og blikstille.
Man har da lov at håbe..ikke

En smule diset.


Akita var selvfølgelig med ude at fodre.
Her kigger den ind i indhegningen til lamaerne & hønsene.


Se engang. Alle de mange muldvarpeskud til højre på billedet.








Se hvor forårs planterne titter frem.


Palmeliljer.
Jeg er spændt på om de kommer med blomst i år.
De blev flyttet sidste år.


ÅH  hvor jeg glæder mig til at komme i gang i haven
Frosten skal bare lige være væk først.


Vintergækkerne jeg satte sidste år i baljen
ved hjortetaktræet er ved at komme op.


Det ser ud til, at der er liv i hjortetaktræet.


Frosten har været hård ved nogen af mine husløg.
Jeg håber dog de klarer det.


Hvor er jeg glad for, at vi har en masse stedsegrønne buske i haven. Nogen kalder dem kirkegårds planter, men jeg synes nu de pynter i haven.
Jeg tror også de er ved at komme mere frem i haverne.
Tiderne skifter....






Jeg slutter af med et billede fra søen i forhaven.
Isen er nu ved at smelte.
Mon ikke det er tegn på forår.
Jeg så et par guldfisk svømme langsomt langs med kanten, men jeg fik ikke taget noget billede.



Håber alle har en god aften.