torsdag den 14. november 2013

Dagen nærmer sig.............

Dagen nærmer sig.

Før vi ser os om har vi d. 24 nov. Dagen hvor vi holder årets julemarked.
Vivi og Hans Jørgen har været her hjemme i formiddag for at hjælpe med at opstille borde og stole, så det er klar til dagen.
De kom med rundstykker. Hyggeligt.

Plakaterne har de også lavet for os, og de
er sat op nede ved landevejen. Vi håber på
at rigtig mange finder vej til os igen i år.


Det regnede til morgen, så jeg skyndte mig ud for at vande og fodre dyrene inden Vivi og Hans Jørgen kom. 
Billeder nåede jeg da at tage.



















Kl. 13 gik jeg i gang med at få det sidste ordnet i forretningen. D. v. s. jeg mangler lige indgangspartiet, men det var blevet alt for mørk til at se til det. 
Mange figurer er blevet flyttet rundt. Det tager tid for nogle af dem er ret så tunge. 
På markedsdagen kommer her 13 kræmmer og stiller op. Vivi og Doris stiller også op. Doris og hendes veninde hjælper samtidig med at lave kaffe og te.
Hans Jørgen leverer levende musik, så det skal nok blive hyggeligt.

Her et par billeder fra den gamle biks/ forretning.
















Ha´ en god aften.





















3 kommentarer: