onsdag den 4. februar 2015

Dagens billeder.

En fin men kold morgen.

































Kun en enkelt due tilbage.
En eller anden dyr har taget
alle duerne. Gad vide om det
er en mårhund....


Her et billede af søen i forhaven omkr. kl. 15. Da var solen væk.






















tirsdag den 3. februar 2015

Glimt fra haven i dag hvor alting er hvidt.

Hvor er der dog meget regnskab der skal ordnes, når man ikke har været ret meget her hjemme i de sidste godt 3 måneder, så dagen er gået med at få styr på bare noget af det. Ikke det sjoveste arbejde, men det skal jo gøres.
Desuden kommer der utallige papirer, som jeg også skal tage stilling til, men alt det må jeg ha´ hjælp til....
Jeg håber det ordner sig med tiden....



Jeg måtte lige en tur i haven for at se om der var erantis på vej, men nej ikke endnu. Måske er de på vej under sneen.....

Sådan så der ud foran butikken i dag.



Mit lille Abetræ. Mon det klarer sig.
Jeg har ikke fået det beskyttet........


Ræven i beton.
Den er da sød, som den sidder her i sneen.



Nedenstående 5 betonkrukker får jeg desværre ikke plads til, når jeg flytter. Håber der er nogen der kunne tænke sig at købe dem....

Beton krukker.
( meget tunge men frostsikker ).



Det er hvad jeg har at byde på i dag.










mandag den 2. februar 2015


Kyndelmisse.

Tekst. St.  St. Blicher. 1838.

Det er hvidt herude.
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård.
hvidt forneden, hvidt foroven.
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård

_______________________________-

Kyndelmisse...  Så er halvdelen af vinterhalvåret mellem den 1. november og den 1. maj gået.

Man kan nu glæde sig til, at for hver dag der går kommer foråret nærmere.

En kort tur udenfor i haven og se hvad jeg fik øje på.
Vintergækker på vej under sneen.
Jo der er liv derude trods sne og kulde.

Vintergækker.


Slutter af med et solnedgangsbillede taget igennem ruden i gildesalen.




Ønsker alle blogger en god mandag aften.





fredag den 30. januar 2015

Ufrivillig " ferie" på Sydvestjysk Sygehus.

Nu håber jeg snart alting kommer til at se lysere ud.
Lørdag aften blev jeg syg, galdesten igen, igen 4 eller er det 5. gang. Tidlig søndag morgen, ja kl. var kun et kvarter over fire da jeg måtte ringe til Hans Jørgen for at bede om hjælp. ( Fik jeg brug for hjælp havde jeg om aftenen aftalt med ham, at jeg bare kunne ringe).
Jeg kunne ikke komme op, så han måtte finde tlf. nr. til vagtlægen. Der blev bestemt, at der blev sendt en ambulance. 
Jeg fik fortalt hvilke ting jeg måtte have med.
Det fandt han frem. Jeg ved ikke hvad jeg ellers skulle ha` ´gjort.

Tusind tak for hjælpen Hans Jørgen.

Jeg blev opereret tirsdag og kom hjem igen torsdag. Galde blæren blev fjernet. Det havde jeg ellers tid til d. 19. februar. Fin at det kunne gøres samtidig, så skal jeg da ikke tænke på det mere.
Rart at komme hjem igen, men nu med forstoppelse.
Hjemmeplejen skal komme i fem dage og give mig indsprøjtninger, så jeg fik dem til at få fat på noget magnesia til mig, så nu ordner det sig nok.
Fin de ville hjælpe. Familien har jo snart kørt i fast rutefart med mig.
Stort problem når man ikke selv kan køre og bor helt her ude på landet hvor kragerne vender for ikke at få sand i øjnene.

Håber alting snart lysner.
-------------------------------------------------------

Et par billeder fra haven i går og i dag.









Her til morgen var der hvidt overalt af det fineste sne.









_____________________________________

Glædelig overraskelse.

I går midt formiddag kom Kim og Carina forbi med deres yngste barn på kun på 4 mdr. -  Vort 5 oldebarn.
Første gang jeg så hende. Sød " lille dukke".
De kom med en indbydelse til barnedåb. 
Jeg kan køre med Doris ( det er hendes barnebarn), så selvfølgelig vil jeg da med. Jeg glæder mig.

Har fået lov til at vise nogle billeder af pigen.














Ønsker alle en god weekend.






fredag den 23. januar 2015





Fredag d. 23. januar.

Billeder fra haven.































Smukkere kunne det ikke blive. Alt var hvidt af rimfrost.
Dagen hvor Erhardt fik sit sidste hvilested på kirkegården i Ansager

Ansager Kirke.
Fotograf Hans Jørgen Kristensen.



Når jeg får ejendommen solgt flytter jeg til Ansager, hvor vi har et hus med en lille forretning.
( Jeg ville allerhelst blive her, men da jeg ikke kan køre, kan det desværre ikke være anderledes).

I Ansager er der ikke anlagt have, kun græs, så jeg skal begynde hel forfra med at anlægge have. Håber det lykkes, selv om det kun bliver en lille have....





lørdag den 3. januar 2015


Ja så er vi godt i gang med år 2015.
Det blev igen i dag kun til nogle ganske få billeder.
I dag regnede det til morgen, og vi har fået nogle byger i løbet af dagen. 
Jeg har brugt dagen med lidt indendørssysler. 

Det regnede, hvad de hvide pletter på  billedet
viser.


Fra søen i forhaven.
regn  regn  regn.


Lamaer er nøjsomme dyr. De æder og drikker 
ikke ret meget, så de var slet ikke sultne. 
De blev bare roligt liggende.





torsdag den 1. januar 2015

Velkommen til et nyt haveår 2015.

I dag vågnede vi op til en meget mørk,grå og blæsende dag. Ikke lige noget der fristede til at gå tur i haven. Derfor blev det kun til disse få billeder, der blev taget på vej ned for at fodre duer og lamaer.





Jeg fik ikke klippet elefantgræsset ned i efteråret.
Se lige her hvor det flyver omkring.