lørdag den 7. januar 2012

I dag havebilleder.

Ikke noget om kronhjorte i dag. Det får vente . Jeg skal først have fundet gamle billeder frem af dyrene. Håber jeg kan det et af dagene. Her kommer i stedet nogle billeder fra haven.
I dag har vi haft et rigtig kedeligt gråvej og regnfuld men 7 graders varme.Det må da siges at være flot på denne årstid.






Foran på billedet. Raketblomsten er endnu grøn.



Jeg har husløg flere steder. Her er nogle af dem.



Håber Husløgene til sidst vil dække stenene under gryden.



Intet problem med at have vand i fuglebadet.



Ser noget kedeligt ud i haven.




Alle blade på græsplænen er desværre ikke blæst væk..  Mon de gør det....


Nu har vi haft Hellig tre Konger, og julen er pakket væk.
Juletræet har fået plads ved siden af foderbrættet, så havens fugle kan gemme sig i det. Indtil nu har der kun stået resterne af en Solsikke. Den er fjernet i dag.


De sørgelige rester af Solsikken.



Juletræet har fået Solsikkens plads.


Lige før jul købte jeg 4 Hyacinter. De er nu plantet i haven.


Hyacinter klar til at komme i jorden.


Jeg har ladet de visne blomster blive på. Jeg ved ikke om det er vis eller gal, men det vil tiden jo vise.


Her har Hyacinterne fået plads.


Tilfældigt så jeg nogle fugle komme flyvene. Jeg prøvede for sjov om jeg kunne fange dem med mit kamera.


Mon i kan se, at det er fugle...









Inden jeg gik ind fra haven, nåede jeg lige at tage et par billeder af himlen, inden det blev mørk.










fredag den 6. januar 2012

Tråd sættes op.

I dag vil jeg lige begynde med at vise et billede af de kronhjorte, som vi har tilbage i dag. Det er dog mere spændende at se dyrene end se hvordan indhegningen blev lavet.

Så fandt jeg frem til nogle billeder fra den dag i sept. 2009 hvor der blev sat tråd op i indhegningen til kronhjortene. Det var noget af et stykke arbejde. Godt vores søn ville hjælpe sin far med at få det lavet.
Jeg har valgt at indsætte billederne på video.


torsdag den 5. januar 2012

Indhegning til kronhjorte...

Efter opfordring af Hønneballehaven vil jeg forsøge at vise lidt fra dengang vi bestemte os for at ville have Kronhjorte. I år 2002 havde vi flere end 125 kreaturer. Nøjagtig hvor mange husker jeg ikke. Vi er jo ikke ny mere og kunne ikke blive ved med at have så mange kreaturer, så vi drøftede flere gange hvad vi skulle. Skulle vi sælge jorden fra ejendommen, eller skulle vi forpagte jorden ud. Jeg vidste at hvis vi gjorde det, ja det ville Erhardt ikke kunne affinde sig med i det lange løb. Heldigvis dumpede et brev ind af brevsprækken om, at man kunne få tilskud til at plante jorden til med løvtræer. Det valgte vi og er rigtig glad for den løsning. Vi solgte de fleste af kreaturerne og 2003 plantede vi en del af jorden til med løvskov. I år 2005 solgte vi endnu flere kreaturer, nu har vi under 20 stk., og plantede endnu mere jord til med skov. Nu har vi vores egen skov, der efterhånden er vokset godt til og den ligger rundt om ejendommen.
 Jeg har desværre ikke billeder af det. Fik først kamera senere.
 Min mand fik så den ide`, at han ville have kronhjorte. For at få det kræves der en del papirarbejde og godkendelse af hegn og indhegning. Jeg HAR lige fundet billeder af, da vi fik stolper gravet ned. Kan desværre kun vise nogle få billeder for på langt de fleste af billedene er der mange personer, som fulgte projektet, og dem kan jeg jo ikke indsætte billeder af. Her er nogle billeder. Senere vil jeg forsøge om jeg kan finde billeder af, da der blev sat tråd op.
Først lige et billede af en regnbue, som jeg tilfældig fik øje på.


Regnbue.  Dagens vejr, regn, blæst, sol, regn igen, igen, igen.



Aug. 2009.

 





























onsdag den 4. januar 2012

Årskavalkade.

Delv om jeg ikke har været i blogland i et år, så hopper jeg alligevel med på vognen..Årskavalkade, da det ER lykkedes at finde billeder frem fra årets gang i haven.
Jeg vil dog begynde med at vise billeder af det skiftende vejr i dag.


















Og så til årskavalkaden.


























































tirsdag den 3. januar 2012

Regndråber på min rude.

I går flot solskinsvejr. I har har det blæst og regnet hele dagen, så jeg skyndte mig lige ud for at tage et par regnvejrsbilleder. Dagen er ellers gået med at ordne et par af mine køkkenskuffer og få en smule af strygestakken til side.

Regndråber på ruden.














De sidste to billeder er taget fra terassedøren i køkkenet. Vejret fristede bestemt ikke til at gå rundt i haven.
Regnen stod ned i stride strømme, og det så meget at tagrenden ikke kunne tage i mod al den regn.


Staudebedet er ved at blive fyldt med vand.




Vandet sprøjter ned lige bag ved flisen.

mandag den 2. januar 2012

Årets første blomst.

I dag så jeg årets første blomst i haven, men lad mig lige begynde med at vise hvor smuk solen har været i dag.

Se solens stråler.



igen, igen.


Prøv så lige engang og se aftegningen af træerne på gavlenden p. g. a. solen. Er det ikke bare smuk....




Godt gemt imellem blade opdagede jeg lige årets første blomst. En af Juleroserne havde fået en blomst og en ny knop var på vej.


Julerose.


Et andet sted i haven måske et tegn på, at foråret måske er på vej.










Kvæde.

















    


.











søndag den 1. januar 2012

1. dag i det nye år.

Nytårsaften holdt vi traditionen tro hos Vivi & Hans Jørgen, datter og svigersøn, sammen med vores anden datter Doris, hendes ven og hans 2 børn. Det var hyggeligt.
Vivi og Hans Jørgen havde gjort rigtig meget ud af borddækningen og Uhmmm  maden smagte pragtfuld. Det kan de bare de to. De forstår at hygge. Tusind tak for det.

Skønt årets første billede ikke blev særlig god ( har kun et lille kamera), så får i det alligevel.

Første billede år 2012.


 Dagen i dag bruger jeg bare på at slappe af og kigge mig lidt omkring på de mange fine haveblog. Jeg glæder mig rigtig meget til at se når forårsbillederne kommer.

Jeg vil slutte årets første dag af med tekst af N.F.S. Grundtvig 1849.

Håber på et blomstrende have år.

Vi mødes på bloggen....Hilsen Aase Marie.



                                                         Vær velkommen, Herrens år,
                                                         og velkommen herhid!
                                                         Julenat, da vor Herre blev fød,
                                                         da tændte sig lyset i mørkets skød.
                                                        Velkommen, nytår, og velkommen her!

                                                       Vær velkommen, Herrens år,
                                                       og velkommen herhid.
                                                       Påskemorgen, da Herren opstod,
                                                      da livstræet fæsted i graven rod.

                                                     Vær velkommen, Herrens år,
                                                     og velkommen herhid!
                                                    Pinsedag, da Guds ånd kom herned,
                                                    da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed.

                                                   Vær velkommen, Herrens år,
                                                  og velkommen herhid!
                                                  Herrens år med vor Guds velbehag
                                                  nu bringer os glæde hver Herrens dag.
                                                 Velkommen, nytår, og velkommen her!