torsdag den 10. november 2011

Et godt køb.

  I dag skulle vi til Grindsted efter hunde/kattefoder. Når vi nu alligevel var i Grindsted kunne vi jo ligså godt sætte sedler op ang. vores julemarked. De kom op i NETTO - ALDI - BRUGSEN - REMA 1000 - DANISCO og i FAKTA. Så må vi se om der kommer nogen forbi....

Sedlen der blev sat op.


Lige uden for FAKTA opdagede jeg tilfældigt, at der var tibud på blomsterløg. Jeg købte 4 poser der skulle komme med blå blomster. De er nu kommet i jorden så jeg håber på, at jeg om et par år skulle have et hel tæppe af blå blomster. De fire poser kostede KUN 30,- kr. Det kan da hvis godt siges at være et godt køb...


De fire poser blomsterløg.


Blomsterløgene er alle sat i bedet på nedenstående billede.


Blomsterløgene er alle sat her.


I dag har jeg kun været i haven i et par timers tid. Det vil jeg også KUN være fremover så længe vejret er til det. Nu er det indendørs sysler det gælder. Der er meget som jeg har forsømt igennem foråret og sommeren. Jeg har jo været i haven næsten fra morgen til aften. I dag har jeg fået det stykke gjort ren der hvor nogen af Georginerne har været. Bladene er revet af og kørt op i hullet hvor jeg opbevarer mine potteplanter og ligger nu som en dyne over planterne. Bedet er luget og kultiveret. 1 Hjortetrøst er blevet klippet ned, og det er hele rækken af Montbrethia også.
Her er nogen før og nu billeder.


Før.



Nu.



Før.



Nu.


Nu er Mamutblad faldet hel sammen. Vi har ret så mange af slagsen. De skal tildækkes en af dagene, for nu tales der jo om at vi vil få frost.


Mamutblad. Gunnera.


Når man kigger ser sig omkring så er de smukke efterårsfarver ved at være på retur. Jeg vil igen i dag slutte af med nogen efterårsbilleder.


Havedammen i baghaven.




























7 kommentarer:

  1. Nej, du har Mammutblade - den er jeg altså lidt forelskede i.
    Har dog læst lidt om dækken af med flamingo og pressening om vinteren og pillen af på i foråret afhængig af nattefrost osv.
    Man skal vist være lidt vågen med den i haven, ikke? Eller hvad siger du?
    Kh Helle

    SvarSlet
  2. jeg er sikker på at der nok skal komme mange til dit julemarked... kender godt den med at der lige komme lidt ekstra løg i kurven.... selvom man ikke skulle bruge flere... bliver sjovt at se dit blomsterflor at løgplanter til næste år. Min mand kommer hjem fra Belgien i aften og har også købt løg og knolde af kleopatras nål - glæder mig:) Anne Gine

    SvarSlet
  3. Der var du heldig med alle de fine løg af blå blomster, det bliver fint til foråret.
    Håber der kommer rigtig mange til dit julemarked.
    God arbejdslyst med de indendørs sysler.

    SvarSlet
  4. Åh hvilken skam, vi er en uge senere i Flensborg.
    Det er ikke så langt fra Flensborg til dig.
    Jeg håber også der kommer rigtig mange!

    Hilsen fra Tyskland af Meggie!

    SvarSlet
  5. Det er nu man kan finde rigtig gode tilbud på forårsløg, og med købet af snepryd skal du nok få et blåt tæppe... jeg har dem selv, og de spreder sig villigt - men det ser godt ud :)
    Min mammutblad er også klasket sammen nu, så den er ikke så interessant længere...
    Kan se på adressen på julemarkedsedlen at vi faktisk ikke bor så langt fra hinanden... så måske jeg sku til julemarked :)

    Ha en go dag...

    SvarSlet
  6. Det var nogle rigtigt søde blå forårsløg, du fandt der. Dem skal du nok blive glad for tror jeg, og de breder sig alle godt, så du hurtigt kan få et blåt tæppe.
    Jeg håber også at I får rigtigt mange besøgende til jeres julemarked. Det lyder hyggeligt :-)

    SvarSlet
  7. Tak til alle for jeres venlige kommentar.

    Helle. Jo Mamutblad skal dækkes inden vinteren sætter ind. Det er gerne min mand der sørger for det. Først brækker han bladene af. Lægger dem over. Derefter måske blade, halm og til sidst plastik. Plastikken skal først fjernes når nattefrosten skulle være forbi, men loves der alligevel nattefrost efter at plastikken er taget af, ja så skal den over igen så ikke de første blade tager skade af frosten.

    Møllebakkehaven.. Jeg ved ikke hvor i landet du bor, men skulle du have lyst til at kigge forbi når vi holder julemarked, så er du ( og alle andre der har lyst ) hjertelig velkommen.

    Velkommen til ny medlem som fast læser. Det glæder mig.

    SvarSlet