Nu falmer skoven...

Her kommer lidt blandede billeder. Nogle fra i går og andre fra i dag.

Erhardt plejer ellers altid at tage bilen ned til vejen for at hente reklamerne, men det orkede han ikke i går, så jeg hentede dem. 

Forbi forretningen på vej ned efter reklamerne.

Denne træstup har stået i mange år. Jeg synes

der er noget fascinerende over den.

Lidt længere nede af ven dette fårtråd.

Minder fra dengang hvor vi havde over

400 får/lam. Der blev plantet skov i år 2005.

Ikke mange blade tilbage på æbletræet.

Selvfølgelig var Akita med.  Her har den lige

været en tur inde i skoven.

Her et træ der er gået ud, men det er da smukt

som det står der.

Nåede ned til vejen hvor reklamerne var.

Et kig til den anden side.

Fat i reklamerne og hjem igen.

Dagens billeder.

Tidlig morgen.

 Erhardt skulle ind på sygehuset i Grindsted for at få blodplader og blod, så vi måtte rimelig tidlig op.

En time senere.

Her på vej op for at fodre duerne. Solen var nu stået op.

Jeg har ellers taget flere billeder, men de får vente.

Dagen er ikke gået som forventet, så det er blevet sent og nu er det sengetid.

Slutter i dag af med en dejlige sang af N. F. S. Grundtvig.     

                                                         

Tekst af  N.F. S. Grundtvig

1844

                                                          Nu falmer skoven trindt om land,
                                                          og fuglestemmen daler,
                                                          nu storken flyver over strand,
                                                          ham følge viltre svaler.
                   
                                                          Hvor marken bølged nys som guld
                                                          med aks og vipper bolde,
                                                          der ser man nu kun sorten muld
                                                          og stubbene de golde.

                                                          Men i vor lade, på vor lo,
                                                          dér har vi nu Guds gaver,
                                                          der virksomhed og velstand gro
                                                          i tøndemål af traver.

                                                          Og han, som vokse lod på jord
                                                          de gyldne aks og vipper,
                                                          han bliver hos os med sit ord,
                                                          det ord, som aldrig glipper.

                                                          Ham takke alle vi med sang
                                                          for alt, hvad han har givet,
                                                          for hvad han vokse lod i vang,
                                                          for ordet og for livet!

                                                          Da over os det hele år
                                                          sin fred han lyser gerne,
                                                          og efter vinter kommer vår
                                                          med sommer, korn og kærne.

                                                          Og når til sidst på herrens bud
                                                          vort timeglas udrinder,
                                                          en evig sommer hos vor Gud
                                                          i paradis vi finder.

                                                          Da høste vi, som fugle nu,
                                                          der ikke så' og pløje,
                                                          da kommer aldrig mer i hu
                                                          vi jordens strid og møje.

                                                          For høsten her og høsten hist
                                                          vor Gud ske tak og ære,
                                                          som ved Vorherre Jesus Krist
                                                          vor fader vilde være!

                                                          Hans ånd, som alting kan og véd,
                                                          i disse korte dage
                                                          med tro og håb og kærlighed
                                                          til himlen os ledsage! 

God nat.