I dag kun få billeder, som jeg nåede at tage før turen gik til Esbjerg Sygehus hvor jeg skulle til forundersøgelse med henblik på galdestensoperation.
( Har været indlagt hele 4 gange).
Jeg skulle være i Esbjerg kl. 10,40. Fin nok. Doris kørte mig. Tusind tak Doris.
Der var ikke lang ventetid før vi kom ind. Fik talt og fik besked på at operationen skal være d. 5. nov. kl 7,15. Derefter besked på at få taget blodprøver og kl 13. samtale med narkoselægen.
For så vidt så godt. Vi tog op på afdelingen og fik blodprøverne klaret.
Der var nu 20 minutter til vi skulle tale med narkoselægen, så vi kunne lige nå at få et stykke brød og 1 sodavand.
Kl. godt 13 blev vi kaldt ind, men så begyndte problemet. Journalen var bare ikke kommet frem, så narkoselægen kunne vi derfor ikke tale med. Fik besked på at gå et sted hen og få en tid et kvarter i 15, men da vi nåede derhen var tiden optaget. Træls. Der var lavet en fejl. Sygeplejersken forsøgte at finde en anden narkoselæge men måtte efter lang tids venten beklage, at det kunne hun ikke. I stedet fik vi en tid på Grindsted Sygehus d. 21. okt. , så vi havde spildt meget tid til ingen verdens nytte.
Jeg er rigtig godt træt af systemet. Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt.
Jeg forstår godt når man siger der skal et godt helbred til at være syg.
OK. Jeg kom af med min frustration.
Nu til noget helt, helt andet. De smukke efterårsfarver er ved at træde mere og mere frem. Her underneden et billede af kastanie træet med de smukke farver.
Jeg slutter i dag af med et af havens mange figur.
Ha´ en rigtig god aften.
Nej hvor irriterende - ærgerligt at bruge en hel dag på det. Flot efterårsbillede.
SvarSletØv for en kedelig dag. God bedring, det bliver godt at få det overstået.
SvarSletDet er et dejligt billede af græsserne der spejler sig i vandet:-)
øv... sur dag på sygehuset ;( men tak for rundturen i din have ;)
SvarSletTakker for jeres venlige kommentar.
SvarSlet