torsdag den 4. september 2014

Slap for at lave aftensmad.

Jeg slap for at lave aftensmad i dag. Jeg havde lige tændt for kartoflerne, da der kom en bil ind i indkørslen. Det var Vivi og Hans Jørgen. Glædelig overraskelse. 
De havde taget aftensmad med til os. Kartoffelsalat, frikadeller og en tærte til dessert.. 
Vi hyggesnakkede i nogle timer.


Vivi og Hans Jørgen tak for besøget, og tusind tak for mad.



Jeg har brugt det meste af dagen i haven med at luge og kultivere.

I går aftes var vi budt til Varde hos gode markedsvenner til aftenskaffe. Der fik jeg en rigtig stor plante, kantbæger, med hjem. Den er blevet plantet i højen i baghaven efter at jeg havde fået den ene side af højen gjort ren. Jeg håber, at den vil smide rigtig mange frø så højen bliver dækket af kantbæger næste år. Det vil spare mig for en del lugearbejde, hvis det lykkes.

Kantbæger klar til at blive kørt ned i haven.


Der er rigtig mange frø på planten.


Her er den plantet på toppen af højen...


Der blev også kantet og luget
 rundt ved ønske brønden.


Billeder af de 3 små zink kander der er sat ved hver hasselurt.










Jeg nåede også at få luget og kultiveret rundt ved det runde rododendron bed.





Gammeldags knoldbegonie.


Til morgen var her meget tåget, men da tågen lettede blev det til endnu en flot solskinsdag.
Her kommer de tidlige morgenbilleder.










I indhegningen ved lamaerne er
der rigtig mange engbrandbæger.
De er giftige, men dyrene går uden
om dem. Planterne må bare ikke 
blive slået af, for så kan de ikke
finde ud af, at de ikke må spises.








En af vore duer har måttet lade livet.
Det er nok duehøgen der har været på spil.


Slutter i dag af med et billede af Akita.





Dagens indlæg.
Håber vi ses i morgen igen.




















4 kommentarer:

  1. ja, at dømme efter dine billeder, så er der jo ikke ukrudt overhovedet i din have. men du er jo også så flittig. Flot og moderne tag på lamaskuret.

    SvarSlet
  2. Tro mig kantbæger skal nok brede sig, det plejer den i hvert fald, du får den nok flere steder end i højen.
    Interessant oplysning om engbrandbæger.

    SvarSlet
  3. I translate it beautiful photos ,you have about the same weather as here In Belgium also foggy and then a good day our last summer days ,sorry about the bird did not know the info about the herb Enjoy your weekend

    SvarSlet
  4. Takker for jeres søde kommentar.
    God weekend til jer alle.

    SvarSlet