Blå himmel og 15 grader..

             En dejlig dag at vågne op til. Himlen var blå, og der var 15 graders varme. Op af dagen kom der dog mange hvide skyer. 

Kl. er nu 15,30 og her har vi 21 graders varme. Man skulle næsten tro, at det er sommer. Fint vejr til havearbejde. 

I formiddag kom jeg dog kun i haven i en halv times tid, for både Erhardt og jeg skulle ind på Grindsted Sygehus for at få taget de sædvanlige blodprøver.

I eftermiddag har jeg så nydt at luge og kultivere i haven. Rart at jeg kan se hvor langt jeg når. Jorden er godt nok noget våd endnu, men så er det jo lettere at fjerne ukrudtet.

Her kommer billeder fra min tur rundt i haven med kameraet til morgen.

Blå - blå - er himlen.

 

_____________________________________________________-

Eftermiddag.

Her kommer billeder fra baghaven,( ud mod holdepladsen) hvor jeg har luget og kultiveret.

Lamaerne nyder det fine vejr.

Det gør guldfiskene også

Slutter i dag af med sangen.

            Septembers himmel er så blå

      

                                    Otto Mortensen 1949 - Alex Garff 1949

                                   Septembers himmel er så blå,
                                   dens skyer lyser hvide,
                                   og lydt vi hører lærken slå
                                   som for ved forårstide.
                                   Den unge rug af mulden gror
                                   med grønne lyse klinger,
                                   men storken længst af lande for
                                   med sol på sine vinger.

                                   Der er en søndagsstille ro
                                   imellem træ'r og tage,
                                   en munter glæde ved at gro,
                                   som var det sommerdage.
                                   Og koen rusker i sit græs
                                   med saften om sin mule,
                                   mens bonden kører hjem med læs
                                   der lyser solskinsgule.

                                   Hver stubbet mark, vi stirrer på,
                                   står brun og gul og gylden,
                                  og røn star rød og slaen blå,
                                  og purpursort står hylden.
                                  Og georginer spraglet gror
                                  blandt asters i vor have,
                                  sa rlg er årets sidste flor:
                                  oktobers offergave.

                                  De røde æbler løsner let
                                  fra træets trætte kviste,
                                  Snart lysner kronens bladenet,
                                  og hvert et løv må briste.
                                  Når aftensolen på sin flugt
                                  bag sorte grene svinder,
                                  om årets sidste røde frugt
                                  den tungt og mildt os minder.

                                  At flyve som et forårsfrø
                                  for sommerblomst at blive
                                  er kun at visne for at dø,
                                  kan ingen frugt du give.
                                  Hvis modenhedens milde magt
                                  af livet selv du lærte,
                                  da slår bag falmet rosendragt
                                  dit røde hybenhjerte.

Ønsker alle i blogland en god aften