Selv om der var mange skyer på himlen til morgen, så blev det alle tiders fine solskinsvejr.
Jeg har været i haven det meste af dagen. Fik luget langs den ene side af lavendlerne. 1/3. del af gårdspladsen blev luget og revet. Resten at tiden blev brugt på at slå græsset nede bag ved lamaerne, hvor autocampister må holde, hvis de da ellers kan finde vej her til. I sommer har vi slet ikke haft besøgende.
Græsset i baghaven bag stuehuset blev også slået. Ligeledes det som Erhardt ikke nåede i går er nu slået. Han kom galt afsted med sit ene ben, da han var ude og slå græs. Måtte ha` syet 6 sting og fik en stivkrampeindsprøjtning, og han har måttet holde sengen det meste af dagen i dag. Jeg håber han har det bedre i morgen.
Morgen.
Der er mange skyer på himlen.
Det store stykke hvor autocampisterne må holde.
Billedet er taget i aftensolen.
Nogen der har oplevet det samme ???
Vor mirabelletræ så ud til at komme med rigtig mange mirabeller i år. Jeg kiggede til træet en lille uges tid før mirabellerne kunne være modne.
Da jeg forventede at nu var mirabellerne modne, blev jeg meget skuffet. De få der var modne var tørre og slet ikke indbydende. Resten var brune og ind skrumpet.
Hvad mon det skyldes. Jeg har aldrig tidligere oplevet noget lignende.
Hvordan kan det være, at de ser sådan ud ???
Godt jeg kan glæde mig over mine Zenia.
Her er der besøg i blomsterne.
I dag vil jeg slutte af med et billede af den gule rose. Den har en dejlig duft.....





























