Rigtig smuk solskinsvejr fra morgenstunden, men det blæste Rigtig meget, så det føltes koldt. Bestemt ikke nogen nydelse at stå på markedet i Brørup.
Jeg måtte lige en tur op til hende jeg plejer at købe planter af på markedet for at se om der ikke skulle være lidt, som jeg ikke har. Jeg fandt 2 planter hos hende.
Jer er spændt på om den vil gro lige så
godt som mine lyngfloks.
Nogen der kender planten og har erfaring
med den ???
Hos en anden gartner fandt jeg en løjtnantshjerte, der ser ud til ar være lyserød. Jeg ved ikke om det er rigtigt eller om den bliver rød, som den jeg har, men det vil vise sig.
Måske findes den slet ikke i løserød.
Godt nok blæste den rigtig meget fra morgenstunden, men jeg skal da love for, at det blæste en halv pelikan da vi kom hjem, så planterne må vente med at komme i jorden. Jeg skulle bestemt ikke ud og grave. Jeg nøjedes med at gå en tur ned i baghaven ud mod holdepladsen for at kigge.
Husker i .. ???
at jeg satte rigtig mange kg tulipaner og påskeliljer, nu er der en enkelt påskelilje ved at springe ud. Jeg har flere forskellige slags men ikke en som denne. Glæder mig til at se om alle de ny satte er ens.
Slutter af med et billede af den der er ved at springe ud.
Er den ikke smuk....
Ha` en god fredag aften.
