søndag den 22. november 2015

Hjem til en mørk og kold hus...

Et par tidlig morgenbilleder.







Græsset var hvidt af frost.

Mammutblad/Gunnera.
Ikke så godt. Gad vide om den 
klarer det. Planen var, at den
skulle klippes ned og dækkes til
i morgen mandag, for da kommer
min hjælper.




Det var godt nok noget af en træls oplevelse at komme hjem. Jeg havde tændt gårdlyset til morgen for at det skulle være let ar finde ind, men hvad kommer jeg hjem til... Et mørkt hus. Lyset er gået ud igen igen. Godt jeg havde taget en lommelygte med, så jeg kunne finde ind og få skiftet sikringen. Jeg er godt træt af, at elektrikeren ikke kan finde fejlen. Ikke nok med at lyset var gået ud, nej det går jo også ud over fyret, så der var kun 16 graders varme, så det var kold. Nu hvor kl. er 22,45 er der da blevet 18 grader. Ikke særlig hyggeligt må jeg sige.



Mine gammeldags knoldbegonier skulle ind i morgen, men da der loves hård frost har jeg været ude og køre de fleste krukker/baljer ind her i aften. Der er kun 2 store krukker tilbage. Dem kan jeg ikke køre ind, men jeg har dækket dem til med aviser gamle lagen og sat en plastikbalje over, så mon ikke det går.

Have bordet der ikke kan tåle frost blev jo dækket til i går aftes. 
Håber jeg kan få den ind i morgen.



Dagens billede.
Taxus Baccata




___________________________________


Det har været en hyggelig dag på Tørring Antik og Kræmmermarked, men desværre ikke så mange besøgende som forventet.
 Her hjemme var der slet ingen sne til morgen, men da vi nåede Billund begyndte det at sne( der var faldet lidt sne i Billund i nattens løb) Det blev ved med at sne hele vejen til Tørring og op af dagen blev det bare et forrygende sne og blæsevejr, så jeg forstår godt, at der ikke var så mange der trodsede vejret og tage til marked for at høre Kim Madsen underholde.
Jeg synes godt om hans musik, så det var hyggeligt. Der bliver spillet i Cafeen, men der er højtaler i hallerne, så vi kan sidde og nyde musikken fra vor stand.
Jeg fik lov til at tage et billede da han havde stillet op.




Det var så den dag.
I morgen er der atter en dag.

Ha` en god aften.








3 kommentarer:

  1. Hej Aase, ja jeg tror at sneen og kulden har voldt mange vanskeligheder rundt omkring. Jeg har heller ikke fået taget mine pelargonier med hjem, de står godt nok inde i orangeriet så jeg håber de har klaret den. De var bestemt til at skulle hjem i dag. Jeg håber at Gunneraen klarer den og havebordet. Det er da træls med det strøm. Det er da slet ikke sjovt at komme hjem til et mørkt og koldt hus. Elektrikeren må i gang igen.
    I dag skinner solen her, det håber jeg også den gør ovre ved dig ?
    Kh Linda

    SvarSlet
  2. Hvor træls for dig at komme hjem i mørke og uden varme og lys, øv hvor er det træls, at elektrikeren ikke kan finde fejlen.
    En enkelt nat klarer Gunneraen nok, det tror jeg. Håber du har fået det hele klaret i dag.

    SvarSlet
  3. God aften Linda & Lisbeth.
    Takker for jeres venlige kommentar.
    Det koster kun penge at få elektrikeren her ud. Han har været her flere gange men kan ikke finde fejlen, så jeg må nok leve med det. Håber det holder op af sig selv igen.
    Mine tre Gunnera er blevet dækket til i dag. Det ordnede min hjælper.
    Jeg ved ikke hvad jeg skulle ha´ gjort uden hans hjælp.
    Kh Aase.

    SvarSlet