Der er lang vej endnu...
Et enkelt morgenbillede.
I eftermiddag har vejret bare været fint. Græsset var tørt så jeg har været ude med havetraktoren. Jeg fik da klippet noget af græsset, men der er lang vej endnu før jeg er igennem det hele. Jeg krydser fingre for, at det må være allersidste gang jeg skal klippe græsset her.
Langs med stalden og ned til
landevejen på den ene side.
Foran forretningen.
På begge sider ned til skellet
til naboens mark.
Det store stykke hvor
autocampisterne må holde.
I weekenden holder jægerne drivjagt. De må hygge sig på den lukkede terrasse- udestue. Jeg har ikke haft lyst til at bruge den i sommer, så jeg måtte lige give bordene en omgang med sæbevand, tiltrængt.
Jægerne kan nyde deres kaffe der. Det er da bedre end stå ude ved bilerne.
Have møblerne foran stuehuset fik jeg sat inden døre i dag.
Må erkende at det nu ikke er vejr til at nyde kaffen udendøre mere i år.
Dagens blomst.
Lille lav asters.
God nat.
Hej Aase, du har altså godt nok meget græs at slå. Jeg krydser også fingre for det er sidste gang vi skal slå græs i år, men jeg skal da nødigt pive :o)
SvarSletHvor er det en pæn tanke at du lader jægerne komme ind og drikke deres kaffe.
Rigtig god weekend fra Linda
Oprydningtid samt tanker på langfart, om endnu en sæson og nye roller i haven. Kan jeg læse imellem linierne ? Det er da fine forhold du byder jægerne, tørt og i læ, kan man da ikke ønske sig mere. Skal også lige ud og klippe græsset sidste gang.
SvarSletVenligst
Henrik
Hej. Du har godt nok været flittig, jeg håber for dig, det er sidste gang, du slår græsset. Jægerne bliver da glade for at drikke kaffe i udestuen.
SvarSletGod aften Linda, Henrik & Birgitte.
SvarSletTakker for jeres søde kommentar.
Ha´ en god lørdag aften.
Venlig hilsen Aase.