fredag den 20. juni 2014

Blomster efter 3 år.

I dag til tidlig morgen skinnede solen allerede, men det blæste stadig ret kraftig. Ikke en dråbe vand har vi fået i dag. Til gengæld er der blevet endnu mere tør i haven. Krydser fingre for at vi får regn i nat og i morgen. Virkelig tiltrængt. Så man kan blive fri for at vande potteplanterne.
Jeg har brugt en dag mere i gårdspladsen med at luge. Der er dog til flere dage endnu, men jeg fik luget rundt ved mammutbladet og endnu et pænt stykke. Jeg kan let se, hvor langt jeg når. Det er da altid noget.

Mammutblad. gunnera.


Der er rigtig gang i planten i år.

Det største blad måler nu 1,40 cm i diameter.

Hver dag nyder jeg synet af hønsene hjemme fra mors have.




Jeg er rigtig glad for dem.


Jeg kom nu ikke så tidlig ud i dag for jeg skulle have lavet en indbydelse til mine gamle klassekamerater fra realskolen. Jeg vil forsøge at samle dem endnu engang. 
I år 2011 var det 50 år siden vi forlod skolen. Ingen havde da haft kontakt ud over min skoleveninde og jeg. Det lykkedes mig at finde dem alle og 4 gamle lærer (, de tre kom),og fik dem samlet her. En dag vi hvis alle vil huske. Det blev et glædeligt gensyn. Alletiders dag. 
Det kan jo ikke blive helt det samme denne gang men forhåbentlig også en god dag.

Blæsevejr i dag.

Det så meget at baljen, der har stået ved søen i lang tid, er blæst i søen. Den må vi have "fanget" engang, når det bliver stille vejr.




De tre sidste georginer er kommet i krukker i dag.
Jeg håber på, at det er en blå, en hvid og en rød/hvid, men det vil tiden vise.
De 2 bagerste krukker er også hjemmefra mors have. Ingen andre tog dem, så gjorde jeg det. Jeg fik endnu flere men mindre krukker. Dem kan man jo altid bruge.
3 knoldbegonier er kommet i en krukke i baghaven ud mod skoven, så nu er de også alle på plads.
Jeg mangler nu kun at så nogle få blomster frø, men det er jo håbløs, når det blæser så meget.

Georginer.


Jeg har ikke fået taget ret mange billeder i dag p. g. a. blæsten, se selv her da jeg forsøgte med et billede af ridderspore.

Se hvor meget det blæser.


Jeg vil slutte af med et par billeder af rød opuntia kaktus( den blæser da ikke omkuld). Det er 3 år siden Erhardt købte dem, 2 stk. og først nu er der tegn på blomster i dem begge. Det bliver spændende, når blomsterne springer ud. 

Rød opuntia kaktus.


Nærbillede.



Ha´ en god fredag aften.














4 kommentarer:

  1. Esa Mammutblad. gunnera es fantástica!!! Un abrazo

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften. Takker for din kommentar.
      Ha´ en god aften.
      Hilsen Aase.

      Slet
  2. Hej. Det ser fantastisk ud det hele. Spændende med dine kaktusser, der har knopper! Jeres gårdsplads er meget pæn!

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Birgitte.
      Tak for din kommentar. Det er kun 1/3 af gårdspladsen du kan se. Resten er grøn af ukrudt. Jeg håber jeg kan få det luget, så det ser anstændigt ud.
      Hilsen Aase.

      Slet