Stemningsbilleder, sidste januardag 2014.

Stemningsbilleder.

Er den ikke sød...

Jeg har fundet den på en portugisisk side,

som jeg tilfældigt faldt over.

Den sidste dag i januar, og der er så koldt derude. Trods det gik jeg en kort runde i noget af haven.

 Her er hvad jeg " faldt over ".

Spændt på om den ER ødelagt...

Akita`s fodspor i sneen.

Stjerne magnolia.

Jeg slutter af med et billede af en lille sød figur, som jeg har fået fra mors have efter at hun er faldet fra. Jeg er rigtig glad for figuren. 

Lille fin figur som far har købt engang.

Jeg har nydt synet af den hver gang jeg

gik tur i mors have.

 Nu pynter den så i vores have.

Det var så den sidste januardag 2014.

I morgen går vi så ind i februar måned.

Jeg nyder havens fugle...

Dagens indlæg.

Selv om jeg frøs fingrene fik jeg taget billeder, da jeg var ude for at fodre til morgen.

Bænken ved søen i forhaven.

Den eneste fisk jeg kan få øje på nu

er fisken her i beton. Guldfiskene er

gået " i hi".

Frøen og bjørnen kigger ud på

 den til frosne sø.

Akita venter udenfor hønsehuset/dueslaget

på at jeg skal blive færdig med at vande og

fodre.

Lamaerne holder sig inden døre med holder øje

med, når jeg går efter at ha`givet dem korn. De

æder nu ikke ret meget i den her kulde.

Der er snedriver ned langs med bedet.

Jeg ved ikke om i kan se det......

Jeg nyder havens fugle..

Jeg bliver aldrig træt af at kigge på havens mange små fugle. Hvor har de travl. Sidder ikke stille ret længe af gangen. Hvem der bare havde sådan en energi.

Spurven sidder stum bag kvist.

Af Jeppe Aakjær.

                                              Spurven sidder stum bag Kvist;
                                              såmænd, om ej det fyger!
                                              Kålgårdpilen piber trist
                                              for Nordenblæstens Byger.
                                              Lul, — lul! Rokken går
                                              støt i Moders Stue,
                                              og jo mere Vinden slår,
                                              desmer får Arnen Lue.

Selv solsorten kan finde op til foderhuset.

Den har vi ellers ikke set ret meget til i sommer.

Vinter derude.

Det er vinter der ude. Næsten hele dagen har det sneet, og det blæser en hel del, så sneen hvirvler rundt i gårdspladsen. Jeg har bestemt ikke været fristet til at gå ud, men ud måtte jeg for en kort bemærkning. Dyrene skulle jo fodres. 

Selvfølgelig havde jeg taget kameraet med." Man er vel påklædt, når man går ud".

I dag vil jeg begynde med en sang der passer til dagen.

Tekst  af  Helge Rode.

        

Der er ingenting i verden så stille som sne,
når den sagte gennem luften daler,
dæmper dine skridt,
tysser, tysser blidt
på de stemmer,
som for højlydt taler.

Der er ingenting i verden af en renhed som sne,
svanedun fra himlens hvide vinger.
På din hånd et fnug
er som tåredug.
Hvide tanker tyst i dans sig svinger.

Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne.
Tys, du lytter, til det tavse klinger.
O, så fin en klang,
sølverklokkesang
inderst inde i dit hjerte ringer.

Solhatte.

Hen på eftermiddagen så jeg en flok duer gå rundt på gårdpladsen, nok for at finde småsten.

Så snart jeg åbnede døren fløj duerne. Jeg var heldigvis klar til at tage et billede, så det lykkedes at få et hvor duerne flyver afsted mod hønsegården/dueslaget og slår sig ned.

Duerne flyver afsted.

Her har de slået sig ned.

Ønsker alle både på landet og i byerne en rigtig god aften.

Håber vi ses i morgen...